Rejs til Hawaii og oplev Paradis

Hawaii

Staten Hawaii er en samling øer. Der er 7 eller 8 ’hovedøer’ (afhængigt af hvilke kriterier man bruger) og over 150 små øer. Hawaii er ikke kun statens navn, men også navnet på den største ø i kæden. Hawaii er ikke bare et land dannet af vulkaner. Det er et tropisk paradis fuldt af naturlige og menneskeskabte vidundere.

Der er i hvert fald masser af naturlige seværdigheder.

Hawaii er, med god grund, berømt for at have nogle af de mest fantastiske vandfald i verden. Akaka Falls, der falder majestætisk 135 meter ned i krystalklart vand, er bare ét eksempel.

Og der er ingen tvivl om at udslukte vulkaner som Diamond Head krateret, og de aktive i Hawaii Volcanoes National Park, giver nogle af de mest interessante traveture.

Men nogle af de mest fascinerende naturkarakteristika ligger under overfladen.

Kula Kai hulerne tilbyder dybe huler, lavatunneller og mange andre naturfænomener under jordoverfladen. Dykning i disse vande giver dig garanteret seværdigheder, du ikke kan finde andre steder. Lige fra lavatunneller under vandet til tusindvis af tropiske fiskearter og munkesæler. Pukkelhvalerne, der vandrer til vandene omkring øerne hver vinter, er et anden fascinerende naturattraktion for turisterne. Det er også nemt at se hajer fra en af de mange både med erfarne guider.

Andre dyreattraktioner inkluderer den førsteklasses Honolulu Zoo og den unikke Panaewa Rainforest Zoo. Den første har en afrikansk savanne-udstilling, hvor løverne går frit omkring som i San Diego’s Wild Animal Park, men i et mere frodigt område. Den anden ligger i en ægte regnskov og ligner ikke nogen anden zoo i verden.

Det er ikke overraskende, at en Hawaiiansk ferie byder på adskillige meget fine akvarier. Maui Ocean Center har en 16 meter tunnel til en 2,9 millioner liter tank fyldt med de dyr, man kan se, når man dykker. Waikiki akvariet byder på et ligeså spændende kig på mange af de lokale marinearter.

Man kan se mange af disse naturvidundere ved at tage en cykeltur rundt på øerne og derefter en travetur. Man kan stoppe ved en af de tusindvis af verdensklasse strande, dykke med snorkel og se levende dyr uden at anstrenge sig. Der er talrige botaniske haver med tusindvis af lokale plantearter, der er unikke for denne region.

Men Hawaii, Oahu, Maui og resten har også talrige menneskeskabte attraktioner at tilbyde turister.

Bishop Museum har udstillet millioner af objekter om statens fortid og nutid. Den unikke blanding af asiatisk, europæisk og polynesisk kultur, som Hawaii er, finder repræsentanter fra hver linie. Kokee Natural History museet i frodige Waimea Canyon giver et andet billede af en interessant fase i Hawaiis evolution.

Dole plantagen giver et blik ind i Hawaiis fascinerende fortid og evigt foranderlige nutid. Pineapple Express togtur giver dig en historietime om de store entreprenører, der fik gjort staten berømt, mens du ser nogle af områderne og de smukke bjerge tæt ved. Verdens største labyrint vil more ungerne, mens de voksne spadserer gennem de fantastiske haver.

Sørg for at der er tid til at besøge USS Arizona Memorial, der mindes angrebet på Pearl Harbour i 1941. Krigsskibet Missouri, der står vagt over de faldne, tilbyder dig chancen for at komme ombord og se hvordan livet var ombord sådan et skib. USS Bowfin og Submarine Museum er ikke langt væk.

Dem der skal til Hawaii på bryllupsrejse kigger ofte på de fremragende hoteller, de førsteklasses strande og de fantastiske restauranter og shows der er. De er der selvfølgelig, men Hawaii er meget mere end bare huladans nær svømmepølen eller en gåtur i sandet under en Luau.

Hawaii er et eventyr langs en paradiskæde med mange led.

Kort over Hawaii