Hawaiis nationalparker

Det hører til sjældenhederne, at en stat har en nationalpark af betydning. Hawaii har hele to. Lige storslåede. Haleakala National Park og Hawaii Volcanoes National Park. Hver af dem er et besøg værd, men man bør forsøge at nå begge.

Haleakala National Park
Haleakala National Park

Haleakala National Park

Haleakala ligger på Maui og dækker 118 km2. Oprindeligt var den en del af Hawaii National Park, men blev etableret som selvstændig park i 1961. Siden da har millioner af besøgende beundret dens naturskønhed.

Parken har to afdelinger: Summit og Kipahulu der hver har sine særlige karakteristika.

Den udslukte Haleakala vulkan ligger i Summit Area og består af et krater, der er to kilometer bredt, 11 kilometer langt og cirka 800 meter dybt. Ser man ned, kan man se de store slaggekegler, der er karakteristiske for udslukte vulkaner. Krateret kan nås enten fra Halemau’u Trail eller Sliding Sands Trail. Der er endda hytter til de virkelig eventyrlystne.

Som mange andre spektakulære vulkaner er området oversået med masser af stedsegrønt og andre træarter. Alt fra Pacific Pine, Spruce og fyr til Sugi fra Japan og Deodar fra Himalaya findes på bjerget.

Kipahulu sektionen byder på søer med vand fra Palikea Stream og de mange vandfald på bjerget. Der kan man se de lokale fiskearter, der lever i det regnfyldte krater. At svømme blandt dem er en favoritbeskæftigelse blandt besøgende.

Selvom du ikke ønsker at svømme, kan du lige så godt forberede dig på at blive våd alligevel. Kipahulu får i gennemsnit 475 centimeter regn om året.

Hawaii Volcanoes National Park

I modsætning til Haleakala byder Hawaii Volcanoes National Park på aktive vulkaner. To endda. Meget aktive. De er en del af den berømte Ring of Fire, en serie af vulkaner (mange undervands) der ligger langs kanten af adskillige kontinenter. Parken dækker næsten 1350 km2 og har adskillige tydeligt adskilte økosystemer.

Parken ligger på Big Island. Cirka en times kørsel sydvest for Hilo. Når man er nået dertil, kan man nyde områder lige fra frodig jungle ved havniveau til højdepunktet med verdens største vulkan, Manua Loa (4100 meter). Dette World Heritage Site indeholder også Kilauea. Et geologisk fænomen, der er med i opløbet for verdens mest aktive vulkan.

Traveture er en af de mest populære aktiviteter langs ethvert af de tusindvis af stier, der snoer sig mellem træer, langs højderygge af laveaflejninger og over det sorte sand ved Kalapanas strande. Mange nyder de 350 år gamle Thurston Lavatuneller langs den ene sti. Der er også 6,5 kilometer turen langs Kilauea Iki stien, der skråer 122 meter ned gennem regnskov til et dampende krater.

Lejrpladser er ofte booket i månedsvis i forvejen – så reservér tidligt.

Parken har også Hawaiian Volcano Observatory, Jagger Museum og mange andre fasciliteter dedikerede til at udforske disse fascinerende geologiske formationer. Der er endda Volcano House Hotel, for dem der ønsker at bo komfortabelt, mens de udforsker parken.

Der er også adskillige naturskønne ruter. Crater Rim Drive er en 18 kilometer bilrute omkring calderaen og krateret. Den går gennem mange forskellige miljøer. Lige fra regnskov til ørken. Chain of Craters byder på en 64 kilometer tur, der skråer 1130 meter fra kysten til enden ved en aktiv lavastrøm.

Besøg hvilken som helst af Hawaiis nationalparker og se ting der ikke kan ses andre steder i verden.